Fantasi uden A og I.
AI er for mig - i min nuværende vidende tilstand - lidt som en mental atombombe, der kommer til at udslette nuancerne, personligheden og originaliteten i alt hvad AI bliver indblandet i. Udgangspunktet, som med alle andre opfindelser, er formentlig ønsket om at forbedre. At maksimere eller forfine en allerede eksisterende præstation, på en effektiv måde.
I den kreative branche, hvor den kreative proces’ DNA er at afprøve alle tænkelige udfaldsrum og kombinationer, kan jeg godt forstå nysgerrigheden på AI. Men den måde AI bliver brugt på, begynder at ligne samme udvikling som os fra generationen med ledning har oplevet med smartphones. Tidligere kunne vi sagtens arbejde som professionelle uden - i dag kan vi kun fungere med. Og ideerne er - i min optik - ikke blevet bedre af hverken smartphones, algoritmer eller SoMe platforme.
Så hvad udspringer nysgerrigheden og succesen med AI af? At vi har mistet troen på at vi kan selv? At dét vi som mennesker, alene og i fællesskab, kan skabe ikke er godt nok? Eller handler det om tid og penge – og ikke om kvalitet og holdbarhed?
Måske har AI succesen afsæt i vores mentale kultivering i alle de medier vi hver dag er blevet afhængige af at spejle os i? Er algoritmernes retlinethed, som vi er blevet udsat for i så mange år, lykkedes med at slå igennem til det kreative selvværd og helt at udsulte vores indre originalitet?
Jeg bliver bekymret over AI, når en overvejende del af min branche pludselig spørger en robot til råds, og tilmed hylder dens evne til at kopiere på 5 sekunder. Er det nysgerrighed? Er det en mistet tro på at vi er nok som menneskelige kreative? Er det mistet gnist på at gøre arbejdet: Den opslidende kreative proces med at teste og kombinere alt for at finde noget nyt og brugbart til sin løsning?
Det bekymrer mig når en branche, der er baseret på idéer og samtlige menneskelige sanser, begynder at rådspørge algoritmen, der fratog selvsamme branche friheden til at udkomme med naturlige ideer og valg. Vores erfaring, nysgerrighed, ikke-konventionelle tankegang, etik, moral, følelser og mavefornemmelse er skabt af summen af vores sanser – og er dét, der skaber kreativitet.
AI har ikke bare kriminaliseret min brystvorte, den har også ændret den kreative scene for fotografi, kommunikation og design. WTF! Mange kunstværker, designs og kampagner kan ikke vises i dag fordi de bliver censureret af kunstig intelligens. Og hvad sker der så? I jagten på likes, resultater og online presence tilpasser vi os og kultiverer fotovinklen, kunstideen og kommunikationen til AI.
Vi kommer til at opleve store forandringer vores i verdensbillede med AI som sparringspartner. Især fordi AI fremover sidder på begge sider af skrivebordet!
Jeg deltager i Achieving Trustworthy Generative AI hos Deloitte på onsdag. Jeg håber det giver svar og inspiration til håndtering af AI i en brugbar kontekst uden at vi kører os selv over som mennesker og fratager os selv det fineste i verden: Vores egen fantasi.